Tip os log ind
I forlængelse af turnéen i Silkeborg modtog leder af Børnehjemmet i Ummannaq, Ann Andreasen (th.), torsdag aften P2's ildsjælepris i Musikkens Hus i Aalborg.
Foto: Dr

Flot pris til leder af børneorkester

Turné i Silkeborg sluttede med fornem pris i Aalborg
15. februar 2019, 15.33

AALBORG/SILKEBORG Efter tre koncerter i Silkeborg i sidste weekend sluttede danmarksturnéen for det klassiske orkester fra børnehjemmet i Ummannaq på fornemeste vis i Aalborg torsdag aften, hvor lederen af børnehjemmet, Ann Andreasen, modtog P2-prisen »Årets Ildsjæl«.

Hun var gennem næsten 30 år været leder af børnehjemmet nord for polarcirklen, hvor udsatte børn fra hele Grønland lærer at spille klassisk musik.

Ann Andreasen får prisen for netop sit årelange arbejde på børnehjemmet, hvor hun »på forbilledlig vis har set den klassiske musiks dannelsespotentiale i samspil med den traditionelle, grønlandske trommedans. Med Ann Andreasen som leder og inspirator har udsatte børn og unge igennem musikken erhvervet sig vigtige, sociale kompetencer, fået styrket selvværd og oplevelser for livet«, lød det i begrundelsen, da prisen blev uddelt i Musikkens Hus torsdag aften.

Instrumentbygger Robert Thompson fra Silkeborg har i flere omgange været oppe på det grønlandske børnehjem for at vedligeholde de mange klassiske instrumenter. Og det er via kontakten til ham, at det grønlandske børneorkester netop har været på turne i Danmark. Under opholdet i Silkeborg gav orkesteret blandt andet koncerter på Langsøskolen, på Rampelys og i Balle Kirke i sidste weekend.


Ordet er dit



Mere Kultur