Tip os log ind

Flot flygtninge-indsamlingsresultat i Ry

05. november 2018, 12.50

RY Søndagens husstandsindsamling til fordel for Dansk Flygtningehjælp gav et flot resultat i Ry-området.

Mange var desværre ikke hjemme, da indsamlerne kom og bankede på deres dør, men alligevel kom der godt 49.000 kroner i indsamlingsbøsserne samt knap 21.000 kroner via MobilePay, altså i alt 70.017 kroner - et rigtigt fint resultat, siger indsamlingskoordinator, Henrik Goldschmidt.


100 indsamlere

- Vi var i alt ca. 100 indsamlere fordelt på 62 ruter. Vi kom langt hen ad vejen ud til alle områdets indbyggere, både i by og på land og i skov, fortæller han.

Ry Højskole serverede som tidligere varm suppe til indsamlerne efter deres gå-, cykel- eller køretur.

De indsamlede midler skal bruges til at hjælpe nogle af verdens hårdest ramte flygtninge i bl.a. Yemen og Syrien samt til Rohingya-mindretallet, der er flygtet fra Myanmar.


Ordet er dit



Mere Ry-Galten