Tip os log ind

Fælles fiskekort faldet på plads

05. januar 2017, 20.00

RY Aftalen om et fælles fiskekort til det fiskevand som Silkeborg Fiskeriforening og Gudenaaens Fiskeriforening i Ry administrerer ser nu ud til endelig at været faldet helt på plads.

Aftalen har været længe undervejs, men er nu godkendt af både fiskeriforeningerne og Plan- og Miljøudvalget i Skanderborg Kommune.

Sidste hurdle var en uenighed om aldersgrænsen for gratis fiskeri. Skanderborg Kommune har accepteret, at alle skal betale fuld pris fra de er 15 år, sådan som det står i Silkeborg Fiskeriforenings vedtægter. Kommunen har ellers ønsket at aldersgrænsen skulle være 18 år på det kommunale fiskevand. Aftalen gælder til og med år 2021, og betyder at lystfiskere kan købe adgang til fiskevandet fra Mossø til Kongensbro i ét fiskekort.


Ordet er dit