Tip os log ind
Merethe Schifter Bagge, her til højre under en af Museum Skanderborgs udgravninger i Kildebjerg-området, vil fortælle om de mange fine fund, der siden 2003 er gjort i området ved Firgårde i forbindelse med anlæg af golfbanen og de senere boligområder. ?
Foto: Kenneth Lynghøj

Firgårde - populært sted at bo i 5500 år

Firgårde Forsamlingshus inviterer til aften om de mange fine arkæologiske fund, der er gjort i området
22. marts 2019, 17.09

RY Firgårde er et dejligt sted at bo - synes folk i dag. Og det har de faktisk gjort i 5.500 år.

I alt fald kan de ældste af de mange arkæologiske fund, der er gjort ved Firgårde, dateres så langt tilbage i historien.

Firgårde-boerne og alle andre interesserede kan fredag 5. april høre om de mangfoldige fund, der er gjort i området gennem de seneste 15 år.

Det sker ved en café-aften i Firgårde Forsamlingshus, hvor museumsinspektør ved Museum Skanderborg, Merethe Schifter Bagge, vil fortæller om de spændende fund.

Der er mange gravhøje i området, og der er tidligere gjort en række fine private fund, så museumsfolkene har i forvejen været klar over, at der var udsigt til gode fund.

Og det er blevet bekræftet - for i forbindelse med anlæggelsen af golfbanen på Kildebjerg og de senere boligområder er der gjort rigtig mange fund.


Julelys i øjnene

Ikke mindst er der gjort meget velbevarede fund af beboelser og tekstilproduktion fra jernalderen - hvoraf nogle ifølge Merethe Schifter Bagge har tændt julelys i øjnene på både lokale og nationale arkæologer.

Der er også spændende fund fra vikingetiden, ligesom museet blandt andet har udgravet en offergruppe og uerstattelige ravperler, der stammer helt tilbage fra stenalderen.


Mere under husene?

Foreløbig har museet ingen fund fra hverken middelalderen eller renæssancen. Men måske spor fra disse senere tidsperioder ligger under mulden, hvor Firgårdes huse og gårde ligger i dag?

Caféaftenen i forsamlingshuset indledes med en let anretning. sinn


Ordet er dit



Mere Ry-Galten