Tip os log ind
Foto: Jakob Stigsen Andersen

Fint håndværk af avisen!

28. november 2017, 14.38

VALGDÆKNING Flere har allerede med rette rost Midtjyllands Avis for dækningen af kommunalvalget i Silkeborg. Orkestreret af Hans Krabbe har hele holdet og ikke mindst Jesper Rosenquist leveret solidt håndværk. Specielt var artiklen om, hvad der skete i valgnattens forhandlinger spændende nytænkning fra den tidligere lidt støvede provinsavis.

Et gennemgribende nyt layout af papiravisen med efterhånden mange sjove og kreative forsider og en overskuelig opdeling, har klart revitaliseret Midtjyllands Avis, siden Hans Krabbe satte sig i redaktørstolen.

Men uanset kærligheden til papiraviser, og kampen for at de generelt ikke kun skal overleve, men også får en ny renæssance, så er online nyheder helt sikkert også kommet for at blive. Derfor skal der lyde en opfordring til, at mja.dk får samme layoutmæssige løft, og at den også får en klar og overskuelig struktur, så man lettere kan tilvælge nyheder kun fra ens eget lokalområde.

Keep up the good work!


Ordet er dit