Tip os log ind
Mange flotte fisk på krogen.

Fin fangst ved stor konkurrence

Stor deltagelse, flotte fangster og god økonomi ved konkurrence
22. september 2017, 17.43

bjerringbro Gudenåkonkurrencen blev et virkeligt godt døgn, hvor Gudenåen virkelig fik vist sit potentiale som fiskevand

Der blev i alt fanget 41 laks, 26 havørreder, 2 gedder og 1 rimte.

Bestemt ikke dårligt, når man tænker på, at vandet stod langt oppe på markerne og gjorde fiskeriet meget vanskeligt

De 10 største laks lå mellem 8,58 kg og 5,18 kg hos seniorerne, hvor Søren Chr. Olesen fangede vinderfisken.

Juniorerne kunne også med en vinderfisk på 5,38 kg, og her var det Rasmus Frøstrup, der var bedst.

Havørrederne lå mellem 5,43 og 2,41 kg hos de 10 største. Her var det Søren Aagaard, der vandt klassen.

- Vi har da deltagere, der hver år kommer langvejs fra for at deltager i konkurrencen. Det betyder også, at konkurrencen bidrager til økonomien i området, siger formanden for Bjerringbro og Omegns Sportsfiskerforening, Jan Hyllested vegne af de arrangerende klubber.

- Mon ikke vi lander omkring samme beløb som sidste år, hvor vi faktisk tjente omkring 65.000 kr. som Gudenåens Ørredfond bruger til gavn for fiskebestanden i Gudenåen, siger Jan Hyllested. ks


Ordet er dit