Tip os log ind
Det er, hvad det handler om - samvær, hygge og god nabosnak, når der er byfest i Bryrup. Onsdag begynder med frilufts-gudstjeneste og bankospil.
Foto: Preben Pedersen

Fest på programmet i Bryrup

22. august 2018, 12.18

Bryrup I de her dage holder Bryrup Idrætsforening vejret - eller de håber måske nærmere på, at vejret holder - uden for meget regn og blæst, men med sol og lidt varmegrader. I dag, onsdag, begynder årets byfest nemlig i Bryrup med friluftsgudstjeneste og efterfølgende bankospil.

Torsdag tager Bryrup Folkekøkken sig af at bespise byen i festteltet, hvor Grønborg Skou Duo spiller.

Fredag står Bryrup Idrætsforenings egne madboder bag det kulinariske fra »Svennes deller« til grillet kylling, mens Bryrup springhold, tennisklubben og guldgravende børn underholder. Aftenens to nye indslag er dels Lasse Kvist alias den tv-optrædende hypnotisør fra Skive og de irsk-inspirerede spillemænd, Strong Ale.

Lørdag begynder tidligt om formiddagen med offentlig generalprøve på aftenens underholdning, Bryrup Revyen. I dagtimerne er der desuden bagagerumsmarked, diverse sports-workshops og opvisning af Busy Boots danserne. Lørdagens aftenfest bliver med stor sansynlighed ved hele natten i festteltet med først revy, derefter spisning og dans til byfestens favoritorkester - Mercury Band.


Ordet er dit



Mere Bryrup