Tip os log ind

Ferie-indbruddene fortsætter

30. juli 2018, 17.09

SILKEBORG/THEM Politiet får stadig anmeldelser om indbrud fra folk, der vender hjem igen efter endt ferie.

Fredag blev et indbrud opdaget i Toftegårdsparken i Them. Indbruddet er blevet begået i perioden 22. til 26. juli, og tyven er kommet ind ved at bryde et vindue op. Politiet har endnu ikke overblik over, hvad der er stjålet.

Også på Varbergvej i Silkeborg har der været ubudne gæster. Indbruddet er sket i perioden fra 1. til 29. juli.

Tyven har opbrudt en havedør og derefter stjålet frisørsakse, bærbare computere, smykker, 1500 euro, alkohol samt to Iphones.


Ordet er dit