Tip os log ind
Elisabeth Nygaard var meget aktiv i lokalområdet i Demstrup og Kjellerup.

Familien og missionen stod Elisabeths hjerte nær

Sammen med sin mand drev Elisabeth Nygaard el-installations-forretning i Demstrup igennem 31 år
23. april 2019, 12.30

NEKROLOG Elisabeth Nygaard, Kjellerup er død, 95 år gammel.

Elisabeth Nygaard var født og opvokset på Nørregård i Tange og var den ældste af en søskendeflok på seks, hvoraf den yngste bror er tilbage.

Hun blev gift i 1946 med Svend Ny- gaard Pedersen. Efter at have været bosat i Nr. Rind i nogle år købte parret i 1953 el-installationsforretning i Demstrup.

Det blev deres levevej i 31 år, hvorefter de overdrog virksomheden til to sønner. Udover at være husmor og mor til en børneflok på seks var Elisabeth også aktiv i forretningen. Hun var en stor og trofast støtte omkring det kristne foreningsarbejde med grund i Indre Mission og tidligere KFUM og KFUK i Viborg kredsen, hvor hun nogle år var kasserer i bestyrelsen. Elisabeth deltog i mange år på bibelcamping i Mørkholt, ophold på Sanden Bjerggård og Stella Maris samt udlandsture, da Svend levede.

Elisabeth var også i mange år aktiv i Fuglemosens Venner. Sang og musik havde en stor plads hos Elisabeth, som hun nød lige til det sidste. Hun var en fast deltager i sanggruppen i Alhuset, så længe kræfterne tillod det, og hun var primus motor i Demstrup-koret, som eksisterede i 70'erne. Elisabeth har ligeledes været med i Soldater-missionens damekreds, hvor hun producerede til det årlige adventsmarked. Et hjertebarn var IM's genbrugsbutik i Kjellerup, hvor hver fredag eftermiddag stod højt i Elisabeths ugeplan. Efter Svends død i 1996 (dagen før de kunne have fejret guldbryllup), overtog hun ligeledes bestyrelsesposten i den lokale Kirkens Korshærs storkreds.

Elisabeth havde i 2016 den store sorg at miste en datter.

Elisabeth var et familiemenneske. Når familien var samlet, havde hun især et godt hjerte for de små børn. De sidste år blev helbredet svagere og svært for Elisabeth, som i 2015 kom på Kjellerup Friplejehjem, hvor hun efter et langt liv sov ind 1. april.

Elisabeth vil blive savnet af fem børn, svigerbørn, 12 børnebørn og 12 oldebørn.


Ordet er dit



Mere Navne