Tip os log ind
  • 1/: Falkemanden og vinder af »Alene i vildmarken«, Flemming Sanggaard, driver ørnereservat, rovfugleshow og bisonfarm sammen med sin hustru Bennie.
  • 1/: På bisonsafari kommer man helt tæt på de store amerikanske bisonokser på markerne ved Silkeborg Ørnereservat, Rovfugleshow og Bisonfarm.
    Foto: Silkeborg Ørnereservat, Rovfugleshow og Bisonfarm

Falkemanden byder på bisoner og rovfugle

Omtalen her er fra den turistavis, som udgives af Midtjyllands Avis. I avisen finder du masser af inspiration, som sikkert også kan bruges, hvis du er lokal og trænger til at få genopfrisket de mange muligheder
17. maj 2019, 19.09

Hos Silkeborg Ørnereservat, Rovfugle-show og Bisonfarm ved Them kan man ikke bare komme tæt på graciøse rovfugle og store, tunge prærie-bisoner. Man kommer også til at møde en sand overlever, for falkoner og indehaver af ørnereservatet og bisonfarmen er dette års vinder af det populære tv-program »Alene i vildmarken«, Flemming Sanggaard - eller »Falkemanden«, som han slet og ret kalder sig.

Han vandt ikke bare dysten på DR, hvor det handler om at klare sig længst muligt på egen hånd i et af Nordnorges mest øde områder. Han slog også rekorden i den danske udgave af den hårde dyst og blev som sidste mand hentet hjem af tv-holdet efter hele 60 dage helt alene vildmarken.

På Ansøvej ved Them inviterer han sammen med hustruen Bennie publikum indenfor i rovfuglenes fascinerende verden og fører med humor og pædagogik sine gæster tilbage i tiden lige fra den allerførste »falkonerfødsel« og frem til situationen for nutidens rovfugle og falkonerer.

Hvis man er mere til større dyr, er det også muligt at komme på bisonsafari, hvor man i prærievogn bliver kørt ud blandt de mægtige bisoner og hører om deres historie på den amerikanske prærie, og hvordan de lever i dag.

Før eller efter rovfugleshow og bisonsafari har publikum mulighed for at gå en tur i ugleskoven, hvor de kan møde Skandinaviens ugler og tage på en oplevelsestur i skoven.


Ordet er dit