Tip os log ind
Foto: Jakob Stigsen Andersen

Et paradigmeskifte i lokal børne- og ungepolitik

07. september 2018, 12.54

BUDGET Byrådet er godt i gang med at forme det budget, som skal få de økonomiske ender til at mødes det kommende år. Fra radikal side ser vi med stor glæde på den bevågenhed, som børne/unge-området har haft siden kommunalvalget sidste år.

Der lægges op til, at vores folkeskole og daginstitutioner skal have et økonomisk løft på 80 mio. over de kommende fire år. Derudover holdes området fri af de årlige besparelser på 1 %, som de øvrige fagudvalg er underlagt - og det skal siges, at 1 % i dette budget ikke er småpenge - men derimod midler, som kan gøre en stor forskel, når de forvaltes af vores mange dygtige ansatte.

I mange år har børne-unge-området gennemgået årlige forringelser, men den tid er ovre, og vi har nu et byråd, der har mulighederne - og som tør at prioritere - vores fælles fremtid, nemlig børnene.

At vi nu har lagt de årlige besparelser på hylden - og sågar investerer markant - markerer et klart paradigmeskifte i den lokale børne/unge-politik, og jeg tror på, at et helt byråd vil bakke op.


Ordet er dit



Mere Debat