Tip os log ind
Det var en stor glæde for Karen Søland Klausen, at en af hendes oldebørn blev opkaldt efter hende - nemlig Karen Kruse Søland.

»Et eller andet må far og jeg have gjort rigtigt«

Karen Søland Klausen arbejdede som dagplejemor og senere i Virklund Børnehave. Hun var et kærligt menneske, der holdt styr på de mange fødselsdage i familien
11. april 2019, 13.30

MINDEORD Martin Søland Klausen har skrevet følgende mindeord over sin mor:

Karen Søland Klausen døde i søndags næsten 88 år gammel på Marienlund Plejehjem efter kort tids sygdom. Et langt liv sluttede med familien samlet om hendes sygeseng.

Hun mødte min far, Niels Åge Klausen, den 4. april 1951, og de nåede derfor at være sammen i mere end 68 år i et langt, lykkeligt og livgivende ægteskab.

Mor blev født og voksede op i den lille by Rønbjerg uden for Skive - den by, hvor Rønbjerg is blev produceret på det lokale mejeri. Morfar var socialdemokratisk sognerådsformand, mormor var hjemmegående og passede telefoncentralen, der stod i gangen. Både mormor og morfar var båret af stor solidaritet for og opmærksomhed på de svageste i samfundet. Det var værdier, der prægede mor i hele livet og som hun udlevede hver eneste dag i mødet med mennesker. Det gjaldt også i hendes virke som mor, som dagplejemor og senere i Virklund Børnehave.

I 1970 flyttede familien til Virklund, og hun og far boede i 48 år på Nørrebakken 10, indtil det blev for besværligt med trapper og grusvej. Hver eneste dag havde de den store glæde at nyde udsigten over Thorsø og årstidernes skifte i skovene omkring søen.

Hun var meget knyttet til sin hjemstavn omkring Skive. Hun kunne sin Jeppe Aakjær både på rigsdansk og på den lokale dialekt. Tilknytningen kunne bevares igennem »Hytten« - det sommerhus far og onkel byggede ved Stubbergård Sø i 1962. I lighed med hjemme på Nørrebakken var Hytten et samlingssted for både voksne og børn.


Trofast socialdemokrat

Hun var i mange år medlem af den lokale bestyrelse af socialdemokratiet. Hendes forbillede var Anker Jørgensen og tog det i stiv arm når nogle af os børn var nødt til at påpege, at Danmark var ved at være tæt på afgrunden i hans regeringstid. Man kunne altid tage en politisk diskussion med mor, men de grundlæggende værdier blev der ikke rokket ved.

På samme grundlæggende måde var mor kristen. »Jeg har bevaret min barnetro«, sagde hun altid. Det var den åbne, næstekærlige kristendom i stærk modsætning til den Indre Mission, der var stærk på barndommens hjemegn. Hun tog altid afstand fra hykleri og de sidste dages hellige, der kunne tillade sig at fordømme andre.

Mor sad i 12 år - sammen med far - i det første menighedsråd ved Virklund Kirke og var derfor involveret i byggeriet af den smukke kirke. Hun var glad for at komme i kirken, selvom det på grund af forskellige dårligdomme kneb med at komme afsted de sidste år. Det er derfor den bedste afslutning, at hun skal bisættes i Virklund Kirke fredag.


En snaps til morgenmaden

Mor efterlader sin ægtemand, fire børn, 11 børnebørn og fem oldebørn. Vi var alle den største glæde for mor. Hun nåede at høre at det sjette oldebarn er på vej - og hun glædede sig nøjagtig ligeså meget til nummer 6 som til det første barnebarn for mere end 30 år siden. Hun havde den store glæde at et af oldebørnene (som ses på billedet) kom til at hedde Karen. Så var slægten på plads. Hun holdt styr på alle fødselsdage - inklusive venner og bekendtes - og sammen med far drak de en snaps til morgenmaden, hver gang der var en fødselsdag i familien. Så det blev til nogle stykker.

I den sidste tid var hun klar over, at det var ved at være slut. Hun var ked af at skulle herfra men sagde, at hun havde haft et langt og godt liv, at hun var glad for, at hele familien har det godt og - ikke mindst - var ordentlige mennesker. Det var mor i en nøddeskal, når hun ydmygt sagde. »Et eller andet må far og jeg have gjort rigtigt«.

Det har du ret i, mor.

Æret være dit minde.


Ordet er dit



Mere Navne