Tip os log ind

Er vi klar til en »ny omgang« masseturisme?

15. august 2018, 11.57

TURISME Turen gik i år til den græske ø Rhodos. Her var jeg guide for mange år siden og med dette års gensyn huskede jeg det travle og spændende liv i servicebranchen. Lige fra forårets friskhed og spænding ved sæsonens første fly, til sommerens høje temperaturer og masseturisme. Jeg husker, at sensommerens ro var vidunderlig, og at der var nu mere tid til at servicere de gæster, der stadig søgte mod destinationen.

Jeg tror ikke ordet »udbrændthed« eller »turist-lede« fandtes dengang. Eller måske blev vi også trætte lige efter højsæsonen, dog skarpt fulgt op af en dygtig leder. Hun hankede op i os med træning og evige peptalks. Hun gav os stoltheden over at servicere hver eneste gæst med samme høje standard, som var denne om bord på sæsonens første fly. Vi lærte kunsten at få andre til at føle sig velkommen, og gennemførte den med både stolthed og disciplin. Det er denne kunstart eller lad os bare kalde det kompetence, vi får brug for i Silkeborg, når vi på trods af sommers hede og masseturisme skal trække os op til endnu en omgang. En ny event ruller ind over vores smukke egn i slutningen af august, og »Made in Denmark« tiltrækker en ny omgang masseturisme, som vi skal være klar til at tage imod med forårets friskhed.

Hvis vores kommende gæster oplever samme ringe service i restauranterne, som jeg oplevede forleden dag, ja så er vi ikke klar til at tage imod en »ny omgang«. Jeg ved godt, at mandag er ret død i restaurationsbranchen. Mange steder er der lukket. Det hjalp nu heller ikke, at vejret pludselig havde slået om og føltes uendelig trist ovenpå de mange dage med strålende sol og lune aftener. Der var såmænd heller ikke så mange på gaderne og inde på restauranterne, så derfor undrede det mig også, hvorfor så mange udendørsborde stod glemte hen med brugt service. Det passede til vejret. Trist.

Da en lettere kølig brise rammer os, beslutter vi os for at gå indenfor på cafeen og spise maden der. Herinde læste kokken avis lidt længere nede i lokalet og løftede ikke hovedet for at sige goddag. Vi satte os alligevel. Så kom tjeneren endelig. Hun var ung, som næsten alle ufaglærte tjenere er i dag. »Hej« sagde hun og rakte os et par fedtede menukort. Hun glemte at sige velkommen, at smile, at spørge hvad vi ville drikke - hun glemte værtskabet. Eller også var hun træt, sensommertræt måske. Det kan også være hun havde set sådanne nogen som os hele sommeren og ikke orkede synet af os. En anden mulighed kan være, at hun ikke har en leder der igen og igen træner sine ansatte i den fornemme kunst, at få andre til at føle sig velkommen. Jeg må indrømme, at jeg aldrig har gjort det før, og min mand syntes også det var lidt pinligt. Vi rejste os op og gik.

På det næste sted vi gik ind, var der så mange borde med snavset service, at vi blev anbragt på stedet dårligste plads og den unge kvindelige tjener så træt ud eller mere sådan lidt ked af det agtig. Måske havde hun været i gang i alt for mange timer på en underbemandet restaurant? Det er ikke hendes skyld, for det handler udelukkende om ledelse, kvalitet og medarbejder trivsel. Nå men vi gik, lidt flove og alligevel med en vis beslutsomhed.

Vi stak hovedet ind et par andre steder, men der var tomt og ingen tjenere i døråbningen, der fangede os ind på græsk manér og med et frisk velkommen til sæsonens »første« gæster. Vi endte hjemme på terrassen med en pizza og hovedet fyldt med tanker om denne fantastiske branches muligheder for at få hver eneste gæst til at føle sig unik. Det kalder på visioner, ambitioner og god ledelse. Værtskab er godt købmandskab, så derfor vil jeg anbefale, at Silkeborg gør sig klar til »en ny omgang masseturisme«, da rigtig mange glæder sig til at være gæst i vores by.


Ordet er dit



Mere Debat