Tip os log ind
Birte Træholt Klitte har redet med på it-bølgen i Jyske Bank og Bankdata igennem 40 år.

En vigtig del af en rivende teknologisk udvikling i Jyske Bank

Birte Træholt Klittes »bankbarn« blev Jyske Netbank, der blev introduceret i 1998
15. august 2018, 12.00

Torsdag 16. august kan Birte Træholt Klitte fejre 40 års jubilæum hos Bankdata i Silkeborg.

Hun begyndte som bankelev i Jyske Bank i år 1978. I 1995 skulle der ske noget nyt for hende, hvor ansættelsen i Jyske Banks it-område blev starten på hendes arbejde med it.

I den forbindelse blev Birtes »bankbarn« Jyske Netbank lanceret 7. juli 1998 og løbende udbygget med blandt andet NemID og Jyske Mobilbank. Disse overbygninger til Netbanken har Birte været en aktiv deltager i.

Efter Birte lukkede sit »bankbarn« ned, startede igen en ny tid for hende i 2012 med virksomhedsoverdragelsen til Bankdata.

I dag udvikler Birte fortsat mobilbankerne til privat- og erhvervskunder sammen med sine kolleger, og den seneste opgave har været implementering af den nye NemID-nøgleapp til signering i mobilbanken.

Birte Træholt Klitte bor i Silkeborg sammen med ægtemanden Aage. Parret har to piger og tre børnebørn.

Birte bruger gerne sin fritid sammen med familie og venner i sommerhuset, på vinture eller rejser rundt i verden. Derudover nyder hun ofte naturen både med og uden golfkøller. Når hun virkelig skal slappe af, finder hun gerne strikketøjet og en god lydbog frem. mtl


Ordet er dit



Mere Navne