Tip os log ind
Theodora Lang i haven foran hytten på Kalsholtvej 14 i Svejbæk, fotograferet i cirka 1925. Udvidelsen til højre er tegnet af Anton Rosen.
Foto: Silkeborg Arkiv

En aften om Theodora Lang og hendes hus i Svejbæk

18. marts 2019, 11.43

SEJS-SVEJBÆK Under overskriften »Frk. Theodora Lang og Svejbæk - hvad ville hun ude på heden?« afholder Sejs-Svejbæk Lokalhistoriske Forening møde onsdag den 20. marts i Multihuset.

Th. Langs Skole på Skoletorvet blev bygget af en driftig kvinde, frk. Theodora Lang, i 1886. Hun kom til Silkeborg en mørk novemberdag i 1882 og blev i byen til sin død i 1935. Hun blev kaldt Jyllands frk. Zahle. Men hvem var den unge frøken? Hvad tænkte hun, hvad drømte hun om? Og hvorfor havde hun også et hus i Svejbæk?

På mødet vil Laila Jacobsen med afsæt i en bog, hun har skrevet om Theodora Lang, tegne et billede af det liv, der udfoldede sig i frk. Langs sommerbolig på Kalsholt i Svejbæk i årene 1897-1935.

Tilmelding skal ske til formanden Kai Laursen.


Ordet er dit



Mere Sejs-Svejbæk