Tip os log ind
Mia Biltoft - Sammen med to klubkammerater nykåret europamester.
Foto: Tony Brøchner

EM-guld til FCM-talenter

Tre unge spillere fra FCM Håndbold var i går med til at vinde guld ved U17-EM
06. juli 2009, 08.38

Efter en flot finalesejr på 24-23 over Rusland, kunne de danske U17-spillere lade sig hylde som Europamestre ved EM-turneringen i Serbien. Og det var med tre unge talenter fra FC Midtjylland/Team Ikast-spillere på holdet.

Således vender Anne Mette Pedersen, Mia Biltoft og Fie Woller hjem til klubben med en ædel medalje om halsen.

Alle tre kom endda på måltavlen i finalen, hvor de danske piger var bagud hele 16-10 ved pausen, men fik vendt slaget i anden halvleg. Anne Mette Pedersen nettede fire gange, Mia Biltoft to gange og Fie Woller en enkelt.


Ordet er dit