Tip os log ind

Elever byggede fremtidens ambulance

09. november 2017, 12.26

bjerringbro Lyden af sirener kan høres overalt i Naturvidenskabernes Hus i disse dage, fordi huset er fyldt med kreative sjetteklasseelever, der i forbindelse med Engineering Day, bygger miniudgaver af fremtidens ambulancer.

Onsdag var 42 sjetteklasseelever fra Bøgeskovskolen på besøg, hvor de skulle tage stilling til hvad fremtidens ambulance skal kunne.

Med det udgangspunkt skabte de deres egne ambulancer.

Ambulancerne blev bygget af LittleBits, og det var kun fantasien, der satte grænser. Nogle elever byggede selvkørende ambulancer med tag, og andre byggede fjernstyret køretøjer, der blev ført ved hjælp af controllere. Og netop det at lave noget med hænderne, mener lærer Sussie Lærke er væsentligt:

- Det giver nogle andre inputs, end når vi sidder ovre i klassen. Og det her med at få det i hænderne. Efterhånden sidder de hele tiden med computere og noget papir en gang imellem. De trænger bare til at lave noget andet. ks


Ordet er dit