Tip os log ind
På et lille podium foran scenen kunne dronning Margrethe sammen med blandt andet borgmester Steen Vindum (V) og 1. viceborgmester Søren Kristensen (S) overvære afskedskoncerten på Torvet i Silkeborg.
Foto: Martin Ballund


Dronning Margrethe fik farvelkoncert på Torvet

Tirsdag middag sluttede dronningens officielle besøg i Silkeborg med at besøge byens torv
04. september 2018, 13.07

SILKEBORG Masser af silkeborgensere var mødt frem på Torvet i Silkeborg tirsdag middag for at vinke farvel til dronning Margrethe.

Inden dronningen vinkede farvel blev hun præsenteret for et udsnit af Silkeborgs historie gennem forskellige stykker musik udført af både Prinsens Musikkorps, Sejs-Koret, Ballekoret, Silkeborg Kirkes Kor, Swing Singers Silkeborg, elever fra de tre skoleorkestre i Sejs, Balle og Skægkær og elever og lærere fra Den Kreative Skoles strygerorkester.

I alt var 120 sangere og musikere på scenen til sidst, hvor de sang »Danmark, nu blunder den lyse nat.«

- Deres Majestæt, de er i alle silkeborgenseres hjerter. Det glæder os alle meget, at Silkeborg-området har deres og kongehuset interesse. Vi håber, at de har nydt deres besøg har hos os, og at vi måske også har vundet en lille smule af deres hjerte. Så på hele Silkeborgs vegne kan jeg sige, at vi glæder os til at byde dem velkommen igen i en nær fremtid. Tusinde tak for besøget, sagde borgmester Steen Vindum i sin afskedstale, inden dronningen vinkede farvel til de mange fremmødte på Torvet.


Ordet er dit



Mere Silkeborg