Tip os log ind

Det sidste måltid

02. juli 2018, 12.50

Tollundmanden bliver ved med at overraske. For nyligt fandt man den ældre herres gamle tå. Det vakte stor jubel i museumskredse og givetvis også på ortopædkirurgernes årlige kongres.

Nu erobrer vor kære ven fra Silkeborg Museum så igen overskrifterne. Denne gang er det maven. Helt specifikt maveindholdet. Det sarte indhold, der siden fundet af Tollundmanden har været opbevaret i en honningkrukke. Krukken er nu tom. Indholdet er leveret over i et glas, der gør det muligt for videnskaben at blive klogere på, hvilke herligheder Tollundmanden fortærede, inden mosehullet blev hans endeligt. Jeg er hverken historiker eller gastronom. Indtil videre må mit bedste bud være en midtjysk specialitet marineret i honning. Økologisk naturligvis. Tollundmanden har jo altid været lidt alternativ.

Spøg til side. Jeg synes det er rasende spændende at blive endnu klogere på vores fortid. Kun ad denne vej gøres historien om Tollundmanden og Tollundmandens tid endnu mere spændende og livagtig.

I min skoletid var vi flere gange forbi det gamle moselig på museet. Jeg mindes endda, at vi i en emneuge om jernalderen skulle tegne ham. Eller vores fortolkning af ham. Så gik der tid med det. I samme emneuge skulle vi fremstille et jernalderlanghus i miniatureformat. Med pileflet fra Brugens parkeringsplads som vægge og mos fra lærerens græsplæne som tag. Det var der format over. Sådan boede de i jernalderen og sådan bor de åbenbart også på nutidens Roskilde Festival. Det er i hvert fald, hvad et aktuelt ph.d. projekt diskuterer. Rammerne er måske ændret, men akkurat som Tollundmanden bygger festivaldeltagerne år efter år et nyt hjem på festivalpladsen. Følelsen af et »hjem« skulle ifølge forskeren være det samme som i jernalderen. Et mageløst projekt. Må jeg så hellere bede om Tollundmandens maveindhold!

Og når vi nu er ved forskere og mad. De kære videnskabsfolk har tilsyneladende også travlt med at opfinde en is, der ikke kan smelte. Andre eksperter fastslår dog, at dette allerede er opfundet og findes som delikatessen budding.

Tør man konstatere, at agurketiden er over os? Softice og is, der smelter er et hit. Budding bliver det aldrig. Det tror jeg simpelthen ikke på. Jeg mindes med gru en sommerferie i Østrig, hvor der til hvert eneste aftensmåltid blev serveret en budding, der skælmt stod og rystede ligeså nervøst som vi, der skulle indtage dette blævrende stads.

Tollundmandens sidste måltid har næppe været budding eller smeltende is. Så meget kan vi nok konkludere allerede. Det er imidlertid mit håb, at han trækker en masse isspisende turister til vores by. Samtidig håber jeg, at det ikke er deres sidste måltid i Silkeborg. Men at de også vil nyde en is ved Hjejlen, på Torvet, Bindslevs Plads, på Østergade eller ved en af vores vidunderlige søer. Allerbedst med Midtjyllands Avis foran sig.

God sommer.


Ordet er dit



Mere Debat
Midtjyske Meninger

Småt er godt