Tip os log ind
Foto: Martin Ballund

Det kan jeg ikke huske ...

10. september 2018, 12.52

Ugen er gået. Hvad fik du tiden til at gå med? Det kan forekomme som et underligt spørgsmål og er det relevant? Jeg kan oplyse, at TV2's Go' Morgen Danmark har haft fokus på demens hele ugen. Alzheimers er en af de typer demens, man kan have. Alzheimers kender mange allerede, fordi den verdenskendte Ronald Reagan var offentlig med sin sygdom.

Der er altid tabu omkring sygdom. Det har som sådan ikke noget med sygdom at gøre. Det er de mennesker, som har den eller er omkring den syge, som har meget svært ved at vedkende sig, at de er syge. Det er bare ofte sådan, at når man siger tingene højt og er åben omkring det, så bliver hverdagen lidt nemmere.

Personligt har jeg haft demens i familien, og min yndlingslærer fra folkeskolen er ramt af den. Det er en utrolig invaliderende sygdom og psykisk belastende for pårørende. Det er der også mange andre sygdomme, der er. Og man kan ej måle, hvilken sygdom der er værst for pårørende. Det er bare hårdt at se på, at andre mennesker lider, uden at man personligt kan hjælpe dem.

Mine tanker går dog til de børn og unge, hvor forældrene bliver ramt. Når man er barn og ung, så har man brug for sin mor og far til at hjælpe og vejlede på livets vej. Det, som jeg synes, er forfærdelig, det er at demente, ofte bliver helt andre mennesker end den person, som man har kendt i mange år. Det er ikke bare det, at de måske ikke kender/genkender dig ved besøg. Det værste er, at personligheden forandres.

Hvis man som pårørende kan holde »ja-hatten« på, så kan der også være skønne og sjove oplevelser. Mange af dem, jeg har kendt og mødt, er blevet mere aggressive. Det er rigtigt svært, fordi man ikke kan hjælpe eller måske berolige dem. Der findes også demens, hvor den syge bevarer det gode humør og lyse sind, de allerede havde.

Når du besøger en dement, som fortæller, at han lige har været på en spændende ekspedition i Norge, og selvom du godt ved, at han hele tiden har været derhjemme eller på plejehjemmet, så mind ham ikke om, at det ikke passer, prøv i stedet at spille med og vær glad for, at han ikke har ulidelige smerter.

Huskedagen er den 22. september, hvor Alzheimerforeningen har indsamling på Torvet i Silkeborg.


Ordet er dit



Mere Debat