Tip os log ind

Der skal være TV på hospitalsstuen

14. august 2018, 12.41

SPARERUNDE Som det har fremgået af dagspressen, skal regionsrådet tage stilling til, om TV på hospitalsstuerne på det nye supersygehus i Gødstrup skal spares væk, fordi der er kommet uforudsete udgifter på over 100 millioner kr. på det nye sygehus, der er under opbygning.

Man vil således spare 3 millioner kr. ved at droppe TV på de spritnye hospitalsstuer og indlagte patienter må så ligge i hospitalssengen og kigge på en tom væg i stedet for at se TV. Det er altså ikke alle, der har I-pad med TV-pakker, og det er ikke rimeligt, at der er TV på alle andre hospitalsstuer i regionen, men hvis du havner på Gødstrup sygehus, er der ikke TV på din stue.

Patienterne skal have en god oplevelse i hospitalssengen - uanset om man er indlagt i Aarhus eller Gødstrup. Derfor fremsætter vi i Dansk Folkeparti et ændringsforslag om, at der alligevel kommer TV til patienterne på Gødstrup sygehus.


Ordet er dit



Mere Debat