Tip os log ind

Der er et valg der skal vindes

13. maj 2019, 13.14

LEDERSKAB Vi skal være stærke nu, bruge vores stemme, stå frem! Kæmpe for det, vi har kært!

Jeg stiller op for Alternativet i Østjylland. Processen op til valget bør være en hyldest til demokratiet! - til dialogen, de gode argumenter og visionerne.

Sammen er vi stærkere! Og jeg er en af jer!

Jeg og vi er en del af en stærk og voksende gruppe af danskere, der har stærke visioner om et grønt og socialt retfærdigt Danmark!

Vi har i Danmark brug for en ny type lederskab i Folketinget. Det kan vi få nu! Et lederskab, der er kendetegnet ved, at der er tillid til de mennesker, vi har valgt til at lede vores land for os. Følelsen af at kunne stole på de mennesker, vi giver vores stemme, er helt og aldeles afgørende. Valgprocessen er en proces, hvor dette tillidsbånd mellem borger og politiker har mulighed for at blive styrket ved at lære hinanden yderligere at kende.

Lederskab er både at kunne gå forrest og bagerst, alt efter hvad der er behov for. En ægte leder går fx bagerst, danner bagtrop, når vedkommende skal sikre sig, at alle i flokken er med. Svage, ældre, udstødte etc. Det kan man gøre på mange måder. Nedsætte egen løn, skabe gode rammer for dem, der behøver en håndsrækning etc. På andre områder må man som folkevalgt gå forrest og turde være modig ved at være visionær:

Selvfølgelig kan vi skabe et grønt Danmark, en vellykket integration, gode vilkår for alle!

Det handler om vilje, prioriteringer og mod! Alt andet er vås!

En ægte leder skiller sig ikke ud fra sin flok heller, men er en del af flokken og løfter i samlet flok, sammen med resten af sin flok. Folkevalgte politikere har et æreshverv. De er valgt af folket, for pokker! De bør være ydmyge ift. opgaven og klø på med mod, vilje og vedholdenhed.

Og vi SKAL sætte klima over alt andet. Det er vore børns fremtid, det gælder!

Vi skal vise lederskab, når det gælder! Og det ER nu, det gælder!

Vi hænger allesammen sammen, og vi hænger sammen med vores klode! Vi er en del af naturen, ikke egenrådige herskere over naturen, som vi har bildt os ind alt for længe. Hvis ikke vi forstår det nu og handler derefter, risikerer vi at lære lektien på en meget hårdere måde. Voldsomme naturkatestrofer vil ramme både rig og fattig, og vi vil opleve på den hårde måde, at vi alle er i samme båd, når alt kommer til alt.

Lad os indsé det nu, inden det kører af sporet for vores land og klode: Det er vore børns fremtid!

Kæmp for det, du har kært! Kæmp for det, du tror på! Det er ikke længere nok bare at tie. Vi er alle nødt til at bruge vores stemme aktivt! Det er nu!

Vi er selv dem, vi har ventet på! Dem, der skal forandre verden til et bedre sted. Dig og mig!


Ordet er dit



Mere Debat