Tip os log ind
  • 1/: Havørnen er med et vingefang på op til 240 centimeter Nordeuropas største rovfugl.
    Foto: John Larsen
  • 1/: En af de to unger med den gps-sender, som nu kan give forskerne ny viden om, hvor de flyver hen.
    Foto: Kim Skelmose
  • 1/: Her er Anders Tøttrup (t.v.), Kim Skelmose, (t.h.) og Katherine Snell ved at påsætte en gps-sender på en havørn.
    Foto: Mads Sørensen

De gådefulde havørne afsløres

Ved hjælp af gps skal danske havørnes liv og adfærd kortlægges
10. september 2017, 16.32

For to årtier siden bosatte havørnen sig igen i den danske natur som ynglefugl efter 100 års fravær. Siden er bestanden bare vokset og vokset, har overhalet alle prognoser og er dermed en sand succeshistorie i dansk naturforvaltning.

Tilbage i 1996 var der blot to ynglepar i Sønderjylland, men siden er antallet steget til omkring 85 par i år. De store rovfugle har også haft held med deres familieliv, for fra 1996 til 2016 er der rundt regnet fløjet 710 havørneunger fra de danske reder. Det er mildt sagt en helt forbløffende ungeproduktion, som er overgået det, mange havde forventet.

Men dette har også rejst en lang række spørgsmål blandt de forskere og ornitologer, der arbejder med fuglen. En havørn er fire-fem år gammel, før den er kønsmoden og stifter familie, men hvad laver den i mellemtiden, og hvor opholder den sig? Og hvad er der egentlig blevet af alle de havørne, der er kommet til verden i den danske natur? Det er nogle af de gåder, man nu vil gøre et forsøg på at få løst, og derfor er to danske havørne for første gang blevet udstyret med gps-sendere.

- I dag ved vi ikke meget om, hvor de unge danske havørne bliver af, når de forlader rederne. Det er i det hele taget en meget begrænset viden, vi har om ørnenes færden, fra de er helt unge, og til de slår sig ned og begynder at yngle. Vi ved faktisk kun meget lidt om, hvor længe de bliver i nærområdet omkring reden og om deres opførsel i landskabet, siger fortæller Daniel Palm Eskildsen, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening (DOF), hvis sendere er sat på to unge havørne, der stammer fra en rede i et skovområde ved Evensø, ved Præstø Fjord på Sydsjælland.

- Vi håber, at gps-teknikken kan give os svarene på de mange ubesvarede spørgsmål, vi har om Danmarks havørne, så vi kan beskytte dem endnu bedre, end vi gør i dag. Gps-teknikken vil blandt andet kunne fortælle os, hvordan havørnene bevæger sig i et tæt befolket og bebygget lavland. Og vi kan måske få et fingerpeg om, hvordan ørnene reagerer i forhold til vindmøller både til havs og på land, siger han.

I de kommende måneder vil de danske forskere indhøste erfaringer, og om alt går vel, vil man til næste år udstyre yderligere otte unge havørne med sendere. Senderne vejer kun 80 gram, og via forbindelse til satellitter fortæller de, med meterpræcis nøjagtighed, hvor fuglene befinder sig. Men også i hvilken højde og med hvilken hastighed, de flyver. Hvert 15. minut!

Gps-mærkningen af de unge havørne finder sted i et samarbejde mellem DOF og Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet, hvor lektor Anders Tøttrup fra Center for Makroøkologi, Evolution og Klima er tovholder på ørneforskningen:

- Vi forventer os meget af de data, der kommer ud af projektet. Vi har at gøre med en havørnebestand i Danmark, der er i kraftig vækst. Havørnen er i toppen af fødekæden, og det er vigtigt, at vi kender så mange detaljer som muligt om dens liv. Der er meget stor folkelig interesse for ørnene, og det, at vi nu kan formidle nyt fra havørnens hemmelige liv, spiller også en rolle i gps-projektet, siger han.

Siden 1996 har havørnene spredt sig til store dele af Danmark, men Sydøstdanmark i almindelighed og Lolland, Falster, Sydfyn og Sydøstjylland i særdeleshed udgør forsat ørnens kerneområder. Det ændrer sig dog hele tiden, fortæller ornitolog og leder af Projekt Ørn, Kim Skelmose:

- Generelt er havørnens indvandring mod nord op gennem Jylland gået mere trægt, end vi havde forventet, men de seneste tendenser tyder på, at koloniseringen af hovedlandet nok skal komme og bevæge sig mod vest og nord. De senere år har også Vadehavet fået sine ynglepar. Vi kan også se, at havørnen via Østjylland bevæger sig ind i det midtjyske landskab omkring Langå og Viborg, hvis store søer tiltrækker rovfuglene. Også Randers Fjord og Mariager Fjord vil kunne huse ynglende havørne. Der er nok heller ingen tvivl om, at de vestjyske fjorde, Thy og Limfjordslandet med Vejlerne som et kerneområde, kan få flere ynglende havørne i de kommende år.



Ordet er dit