Tip os log ind
Foto: Martin Ballund

Cykelløb på vej i Vrads-området

Vrads er start- og målby i cykelløbet Biemme Bjerg Grand Prix i starten af maj
18. april 2019, 11.00

Vrads Danmarks svar på cykelløbet Liege-Bastogne-Liege foregår i Vrads og Bryrup. Biemme Bjerg Grand Prix hedder løbet og kommer til at foregå i weekenden 4. og 5. maj. BCC Elite i Silkeborg er arrangør af løbet.

Ruten er 21,5 km lang og har start og mål på Lystrupmindevej. Den lægger vejen forbi Ansøvej, Højmarksvej, Fogstrup og Katrinedal Mark.

Efter et sving mod vest i Velling-rundkørslen går vejen tilbage mod Vrads. Samlet har ruten 350 højdemeter.

4. maj er det et motionsløb. Her kan du vælge mellem at cykle tre eller seks omgange. Og så skal deltagerne følge færdselsloven. Dog opfordres trafikanterne til at være opmærksomme, mens løbet står på. Tilmeldingen hertil lukker 27. april.

5. maj er der licensløb for cykelryttere med cykellicens. Det kan variere, hvor mange omgange der køres i licensløbet, alt efter hvilken klasse du befinder dig i. Her byder BCC Elite alle lokale og interessede på kaffe og kage i målområdet.


Ordet er dit