Tip os log ind
Conny Margrethe Bøgedahl Jensen fylder 80 år tirsdag.

Conny kørte mælkebilen

27. august 2018, 11.50

Conny Margrethe Bøgedahl Jensen, Tjørnevej 1L, Thorsø, fylder 80 år tirsdag 28. august.

Hun har prøvet meget i sit arbejdsliv, blandt andet kørte hun med sparemærker, da børnene var små. Hun kørte også med mælkebil rundt i de små byer, hvor hun blandt andet solgte mælk og brød.

Hun havde også Thorsø Pølsevogn i nogle år.

For nogle år siden solgte Conny og hendes mand Gunnar, deres hus på Frejasvej og flyttede i en lejlighed på Tjørnevej. Her er de glade for at bo, og de har fået nogle gode naboer.

Conny nyder den lille have og drivhuset, og hun går meget op i slægtsforskning. Så computeren bliver flittigt brugt, og modsat mange andre kan hun læse den gamle skrift. mtl


Ordet er dit



Mere Navne