Tip os log ind
Jørgen Gaarde har været aktiv i lokalpolitik siden 1998 og blev valgt som borgmester ved valget i 2009. Han stopper med udgangen af marts.
Foto: Martin Ballund

Chok-melding: Borgmester stopper

05. marts 2019, 14.34

SKANDERBORG En bombe har i eftermiddag ramt det politiske liv i Skanderborg.

Helt uden varsel har den populære borgmester Jørgen Gaarde (S) valgt at stoppe som borgmester.

Han forlader borgmesterstolen allerede med udgangen af marts og overlader pladsen til sin partifælle, Frands Fischer.

Om baggrunden oplyser Jørgen Gaarde, at beslutningen er modnet hen over nogle måneder.

- Det har været svært at træffe beslutningen, for det at være borgmester er noget helt særligt. Til gengæld er det også mærkbart, at jeg ikke bliver yngre, og at det kræver mere og mere at leve op til mine egne standarder for det at være borgmester og byrådsmedlem, hvor der skal være overskud til lange arbejdsdage og lange arbejdsuger.

Jørgen Gaarde er 63 år og blev ved valget i november 2017 valgt til sin tredje periode som borgmester med tæt på 5000 stemmer.


Ordet er dit



Mere Ry-Galten