Tip os log ind

Byfortætning - eller byødelæggelse

11. september 2018, 12.43

SLUM Ja, det kunne man jo sige sig selv. Efter at have vedtaget at mishandle den bynære natur med en Nordskovvej, vil man nu afslutte denne vej med noget, der ligner moderne slum i 10 etager. Lige op af klassiske bygninger som Trianglen og politistationen.

Byrådets idéer om byfortætning og 100.000 indbyggere i kommunen er jo det rene nonsens. Der er ingen undersøgelser, der dokumenterer, at borgerne skulle være mere tilfredse eller lykkelige i store kommuner eller »fortættede« byer, snarere tværtimod. Hvis borgmesteren virkelig mener, at dette er tilfældet, må han da gerne dokumentere det, tak.

Det eneste man faktisk med nogenlunde sikkerhed kan sige er, at det spolerer trafikken i midtbyen. Med Aarhus som skræmmende eksempel.

Nej, det drejer sig nærmere om enkeltpersoners ambitioner og ønsker om »at gøre en forskel«. Gad vide hvor meget byrådet kan nå at »udrette« før næste kommunalvalg?

I øvrigt vil jeg da gerne lige sige, at når nu byrådet har bevilget foreløbig 110 millioner kroner til en dybest set overflødig Nordskovvej, så kan de vel ikke med æren i behold gennemføre besparelser på f.eks. børne- og ældreområdet før næste valg?


Ordet er dit



Mere Debat