Tip os log ind
De dygtige gymnaster fra Bryrup har optrådt foran et stort publikum i Belgien. ?Privatfoto

Bryrup-gymnaster til stor festival i Belgien

Et hold fra Bryrup Springhold deltager sammen med 4000 andre unge i gymnastikfestival
19. juli 2018, 09.51

BRYRUP 26 gymnaster og trænere fra Bryrup Springhold afslutter i dag deres deltagelse i den store gymnastikfestival Eurogym 2018 i belgiske Liège. Festivalen har deltagelse af op mod 4000 gymnaster fra hele Europa.

Der er tale om fem dages festival, som har budt på workshops, opvisning, fællesskab og masser af oplevelser.

Eurogym er en af de events, som Gym Danmark (Danmarks Gymnastik Forbund) tilbyder de medlemsforeninger, der har lyst til oplevelser med opvisningsgymnastik i udlandet.

Det er tredje gang, gymnaster fra Bryrup Springhold deltager. Det rutinerede opvisningshold rejser rundt med deres opvisning i både ind- og udland.

Springholdet lægger stor vægt på det sociale aspekt, idet gymnasterne kommer fra flere forskellige skoler i området, blandt andet Silkeborg, Funder, Them og Brædstrup.

- Vi har et stærkt sammenhold på Bryrup Springhold, gymnasterne er gode til at hjælpe hinanden, og trænerteamet består af otte trænere, som har været omkring holdet i over 10 år, fortæller en af trænerne, Lars Wingender.

12-årige Signe er for første gang med til et internationalt gymnastikstævne og for hende er opvisningerne det bedste. Hun siger:

- Det er sjovt at optræde foran så mange mennesker. Det er sjovt, når de andre hepper på os og klapper af os,

Der skal naturligvis rejses en del penge for at finansiere rejserne, men heldigvis står en stor gruppe forældre for arbejdet med at skaffe penge til deltagelsen.


Ordet er dit



Mere Bryrup