Tip os log ind
Foto: Martin Ballund

Bil ramte to unge kvinder i fodgængerfelt

Bilisten stak af
11. februar 2019, 13.03

SKANDERBORG To unge kvinder blev fredag aften klokken 18 kørt ned i et fodgængerfelt på Vroldvej i Skanderborg.

De to på 21 og 19 år var ved at krydse Vroldvej i lyskrydset ud for Møllegade, da en bilist kom kørende ad Møllegade og svingede til venstre ad Vroldvej. Bilisten kørte ind i de to kvinder, men fremfor at stoppe op og hjælpe dem fortsatte han ad Vroldvej og forsvandt fra stedet.

En ambulance kom frem til uheldsstedet, og de to kvinder blev tilset, men det er ikke oplyst, om de blev bragt til skadestuen. De to fik naturligvis en grim forskrækkelse, men ifølge Sydøstjyllands Politi slap de fra sammenstødet uden kvæstelser.

Politiet har ikke meget at gå efter i jagten på flugtbilen. Det er kun oplyst, at der var en sort liste rundt om bilen.

sinn


Ordet er dit



Mere Ry-Galten