Tip os log ind
Eftersøgning på Tange Sø.

Berusede kanofarere satte eftersøgning i gang ved Ans

03. september 2018, 11.05

ans Syv-otte mænd i tre kanoer var lørdag aften årsag til en eftersøgning på Gudenåen mellem Kongensbro og Tange Sø.

Klokken 19.22 slog de alarm, da de frygtede for, om der var sket noget med et par af mændene, som de havde mistet kontakten med.

Brand og Redning sendte indsatsleder, en båd og brandfolkene fra stationen i Fårvang ud for at lede efter det, der kunne være en drukneulykke. Også politiet og ambulancer blev rekvireret.

Brand-indsatsleder Anders Simonsen oplyser, at det cirka 40 minutter efter alarmeringen blev konstateret, at alle mænd, han anslår til at være omkring de 30 år, var kommet i land i live ved søsports-huset ved Ans Søbred.

Undervejs i eftersøgningen havde kammeraterne givet upræcise oplysninger, og det besværliggjorde indsatsen:

- Mændene var mere eller mindre berusede. Vi fik en alvorlig snak om, at det ikke er en god idé at sejle i kanoer, når man har fået noget at drikke:

- Flere af dem var væltet med kanoerne, og tre af mændene havde svømmet omkring en halv time for at komme i land. De var noget kolde og forkomne. Det kunne være gået rigtigt galt, siger indsatslederen. adam


Ordet er dit



Mere Kjellerup