KJELLERUP Bent Hansen vil komme hos Kjellerup Landbo Seniorklub i Glassalen tirsdag den 19. februar.
Der vil han fortælle om et spændende liv med stor indflydelse.
Alle er velkomne. Der er tilmelding.
Bent Hansen er født i Them som søn af en banearbejder og stationsbestyrer.
Han er uddannet cand.mag i samfundsfag og historie. Han har været adjunkt ved Viborg Katedralskole.
Han blev valgt til Viborg amtsråd første gang i 1981. Fra 1990 til 2007 var han amtsborgmester.
I 2006 blev han valgt som regionsrådsformand for Region Midtjylland, dette hverv havde han til 2017.