Tip os log ind

Bekymringspostkasse skal hjælpe de ældre

06. september 2018, 18.02

bjerringbro Er man/eller kender man en, der er i en situation, hvor der er brug for en støttende samtale, tilbyder Viborg Kommune et forebyggende hjemmebesøg til borgere fra 65 år og opretter derfor en bekymringspostkasse.

Håbet er at man med bekymringspostkassen kan få kontakt til borgere over 65 år, der er udfordret i livet og derfor kan have svært ved at række ud efter hjælp. En henvendelse til bekymringspostkassen vil medføre, at en forebyggende medarbejder tilbyder et besøg til den pågældende borger.

Det kan foreksempel være hvis man er blevet enke, eller har mistet en nærtstående. Hvis ens ægtefælle er kommet på plejehjem, eller at man har mistet kontakten til familien/omgangskredsen. Besøget kan foregå i borgerens eget hjem eller i sundhedscenteret, hvor der bliver talt om den henvendelse, der er modtaget i bekymringspostkassen. Der bliver snakket om, hvilke tiltag, der kan støtte op, så hverdagen igen kommer til at fungere. De forebyggende medarbejdere vil være behjælpelige med at løse problemerne, og med at skabe kontakt til relevante medarbejdere, der kan bevillige kommunale ydelser. De har naturligvis tavshedspligt.

Man kan ringe på tlf. 20700731 eller skrive en mail til forebyggende@viborg.dk for at rette henvendelse til bekymringspostkassen. Der er mulighed for at rette henvendelse som anonym. Hvis man ønsker, at henvendelsen skal være anonym, må man ikke oplyse sit navn eller telefonnummer, heller ikke i en mail. ks


Ordet er dit



Mere Bjerringbro