Tip os log ind
Astrid Lindgren-festivalen byder på både film, teater og højtlæsning og der er bud efter både børnene og de voksne.

Astrid Lindgren-minifestival i Galten

Samarbejde mellem biblioteket, Bio Huset og kirken
11. januar 2019, 14.00

GALTEN Der er bud både efter børnene og de voksne, når tre »kulturhuse« i Galten - biblioteket, Bio Huset og Galten Kirke - i de kommende to uger holder en minifestival med den svenske forfatter Astrid Lindgren i centrum.

De voksne kan glæde sig til filmen »Unge Astrid«, der har premiere torsdag 31. januar, og til et foredrag med forlagsredaktør Anette Øster, der fortæller om Astrid Lindgrens fascinerende liv og litterære univers.

Foredraget foregår på biblioteket torsdag 17. januar, så interesserede kan få lidt baggrundsviden, inden man ser filmen.


Lav din egen Ronja-pung

For børnene er der arrangeret en bred vifte af aktiviteter. Lørdag 19. januar viser Bio Huset to Lindgren-film: »Emil fra Lønneberg« er en animationsfilm fra 2014, mens »Brødrene Løvehjerte« er den klassiske udgave fra 1977.

Søndag 20. januar er der teaterforestilling for de 4-10 årige i Sognegården. Her spiller Teater Aspendos »Emil og træmand nr. 100«.

Tirsdag 22. og torsdag 24. januar. er der højtlæsning for de små på biblioteket, og lørdag 26. januar slår biblioteket desuden dørene op til et kreativt værksted, hvor børnene kan lave deres egen Ronja-pung i læder.


Ordet er dit



Mere Ry-Galten