Tip os
Annione er kommet sig over nedturen og arbejder nu på sit tredje album.

Annione synger om drømmefyren, der blev en sjuft

Den arhusianske sangerinde har nye sange med ved koncert i Bio Huset
01. november 2017, 11.44

GALTEN Den aarhusianske sanger og sangskriver Anni Ringgaard med kunstnernavnet Annione er næste gæst på den intime koncert-scene i Bio Huset i Galten. Annione og hendes band træder ind på den lille scene fredag aften den 17. november.

Annione - kendt også fra Smukfest - har en række sange med fra sit kommende album »Run baby run«. Blandt andet om drømmefyren, der er en sjuft, når man finder ud af på en bryllupsblog, at han skal giftes med en anden.

Den triste oplevelse havde Annione for et par år siden på en tur til New York, hvor hun skulle optræde og faldt for »sjuften«.

Hun er dog for længst kommet sig over nedturen og arbejder nu på sit tredje album. Publikum i Bio Huset kan glæde sig til en række varme, underholdende historier som oplæg til den perlerække af sange, der efterhånden er signeret Annione.


Ordet er dit