Tip os log ind
Voel-træner Jakob Andreasen forventer en sejr i Odder.
Foto: Martin Ballund

Amputeret Voel-hold lukker sæsonen i Odder

09. maj 2019, 10.11

HÅNDBOLD Silkeborg-Voels ligakvinder runder sæsonen af torsdag aften, hvor Odder Håndbold fra 2. division venter på udebane i sjette runde af pokalturneringen.

- Det er en kamp, vi skal vinde, fastslår cheftræner Jakob Andreasen, der må se bort fra Louise Lyksborg, Sofie Bæk Andersen, Othilia Christensen og Louise Ellebæk.

- Vi kommer med det, der er tilbage. Men vi skal spidse blyanten og passe på ikke at tage for let på opgaven. Det er et hold, som var tæt på at rykke op i 1. division, så helt dårlige er de ikke. Vi er nødt til at være klar, siger Jakob Andreasen.

Silkeborg-Voel har ikke været i aktion siden 17. april, hvor holdet slog Skanderborg i kvalifikationsspillet til ligaen, som Voel-kvinderne vandt i sikker stil.

Nu skal det sidste punktum sættes.

- Alt kan ske i pokalturneringen, og vi er nødt til at tage det seriøst. Vi kan ikke bare stille op med et U18-hold og så regne med at vinde. Det er den sidste kamp, og det bliver fint at få den overstået, siger træneren.


Ordet er dit



Mere Sport