Tip os log ind

Alle skal have deres egen familielæge

14. maj 2019, 12.38

LÆGER Familielægen er rygraden i det danske sundhedsvæsen. Desværre står over 100.000 danskere uden egen læge - og det tal vil stige til over 200.000 næste år. 70 procent af alle lægepraksisser har lukket for tilgangen af nye patienter. Og 1,8 millioner danskere bor i et lægedækningstruet område. Det skal vi tage alvorligt.

Borgerne har ret til en læge, der kender netop dem, fordi det giver tryghed for båden lægen og patienten og ikke mindst tryghed i resten af sundhedsvæsnet. Det er vigtigt for alle - især ældre og svækkede patienter- at have en tovholder, der kan følge op efter en indlæggelse. Vi får mange flere patienter med flere forskellige sygdomme, som har en større risiko for at blive »tabt« i et højt specialiseret system. Det kan vi ikke være bekendt. Der er så meget brug for flere læger med generalistkompetencer til fremtidens sundhedsvæsen. Derfor skal vi begynde at uddanne dem allerede i dag.

Jeg vil arbejde for, at alle danskere har deres egen familielæge. Det er vigtigt. Jo før vi får løst manglen, jo bedre. Det Konservative Folkeparti har foreslået 100 ekstra pladser om året. Det betyder 1500 flere praktiserende læger om 10 år, hvilket vil sørge for, at alle borgere kan deres egen familielæge.


Ordet er dit



Mere Debat