Tip os log ind
Foto: Colourbox

Aftengudstjeneste og spisning i Linå

11. april 2019, 11.39

LINÅ Skærtorsdag, torsdag 18. april, er der aftengudstjeneste ved Sune Haubek med indlagt nadver og spisning i Linå Kirke.

Kirkegængerne sidder sammen om lange borde i kirken og spiser et beskedent påskemåltid inspireret af blandt andet det jødiske påskemåltid.

I løbet af gudstjenesten skal de også synge, bede og lytte til de bibelske fortællinger i en stemning, der peger frem mod både korsfæstelsen langfredag og opstandelsen påskedag.

Alle er velkomne til arrangementet.

Tilmelding skal ske senest 12. april.


Ordet er dit



Mere Linå