Tip os log ind

Afstemning gløder om hunde på Odden

Skal hunde løbet frit eller gå i snor, når de færdes på Odden? Det spørgsmål er mange optaget af
28. februar 2017, 12.49

SILKEBORG Et »hundeslagsmål« er måske så meget sagt.

Men i hvert fald er der en glødende interesse i at debattere og stemme om, hvordan forholdene skal være for hundene på Odden.

I sidste uge skrev Midtjyllands Avis en historie om, at nogle hunde-ejere er utilfredse med, at hunde nu skal gå i snor, når de færdes på Odden. Derfor var de i gang med at samle underskrifter mod den beslutning, som kommune og Naturstyrelsen står bag.

Baggrunden er blandt andet, at der skal etableres et nyt madpakkehus til børn og andre, ligesom der også er andre aktiviteter på vej på Odden, hvor løse hunde kan være et forstyrrende element.

På mja.dk har vi haft en afstemning kørende, og indtil videre har over 1.700 personer afgivet en stemme.

Flertallet af stemmerne peger på, at hunde skal have lov til at gå frit. Det mener således 64 pct.

Men i dag argumenterer en hunde-ekspert for, at det faktisk er en god ide, at hunde skal gå i snor på Odden. Hun har nemlig selv set gentagne eksempler på, at løse hunde har generet andre mennesker - eller er kommet op at toppes med andre hunde. Og det giver en dårlig oplevelse for alle.

Du skal stadige deltage i afstemningen herunder!


bike trail guide
Ordet er dit