Tip os log ind
Kunst i Bjerringbro.

23 kunstnere udstiller i Gudenåhuset

31. august 2018, 09.31

BJERRINGBRO I september inviterer Bjerringbro Kunstforening til Medlemsudstilling, hvor kunstudøvende medlemmer af foreningen kan udstille værker i Gudenåhuset.

En tilsvarende medlemsudstilling blev med stor succes arrangeret første gang i 2017 og gentages nu i september.

- Vi ønsker med denne udstilling at give kunstudøvende medlemmer af foreningen mulighed for at udstille deres kunst, og der er altid stor interesse for at opleve den slags udstillinger med både lokale og mindre lokale udstillere, siger Diane Bæk Thomsen, formand for Bjerringbro Kunstforening.

Nogle af udstillerne er også deltagere i Bjerringbroegnens Åbne Atelierdøre, som afholdes søndag d. 30. september, og udstillingen kan derfor også ses som optakt til denne dag.

Lige nu er 23 kunstnere tilmedlt. For at deltage i medlemsudstillingen skal man være kunstudøvende medlem af Bjerringbro Kunstforening, og de deltagende kunstnere er således både lokale fra Bjerringbro og omegn og fra andre steder i Viborg Kommune. Det er overvejende billedkunst, der udstilles, men også raku, smykker og tekstil.

Udstillingen åbner med fernisering mandag d. 3. september, hvor alle er velkomne og hvor kunstforeningen serverer forfriskninger. CAN


Ordet er dit



Mere Bjerringbro