Tip os log ind

Vognene skal med på det danske tog

14. maj 2019, 12.40

SAMMENHÆNGENDE Et af de vigtigste valgtemaer er målet om et sammenhængende Danmark i bedre balance. Det går godt i Danmark. Men der opleves en skæv udvikling med massiv flytning af mennesker og aktivitet til storbyerne. Regeringen har med Venstre i spidsen taget en række gode initiativer. Der er sat handling bag ordene om udflytning af statslige job, planloven er liberaliseret, landbrugspakke er gennemført, og der er senest indgået en trafikaftale med fokus på investeringer, som kan sikre vækst i alle dele af landet. Nu skal vi videre.

Hvis man billedligt talt opfatter det danske samfund som et tog, så er det godt for os alle med stærke lokomotiver i København og Østjylland. Forudsat, at vi får vognene - resten af Danmark - med på »det danske tog«. Et stærkt lokomotiv, der buldrer ud af sporene uden vogne, er meningsløst. Her er mine bud på bekæmpelse af skævvridningen.

Vi skal investere i infrastrukturen med bedre sammenhæng i Danmark for øje - med tyngde på vejnettet.

Vi skal have en mere decentral uddannelsesstruktur, så de unge ikke henvises til storbyer for at få længerevarende uddannelse.

Vi skal have bedre kommunal udligning, så rådighedsbeløbet pr. borger bliver mere ens. Vi skal videre med liberalisering af planloven med øgede beføjelser til fornuftig aktivitet i landzone. Og vi skal tage en ny runde med udflytning af statslige job.

Lad os samle kræfterne om målet med et sammenhængende Danmark i bedre balance og i kampen mod centralisme!


Ordet er dit



Mere Debat