Tip os log ind
Ambulancer og redningsfolk var massivt til stede ved ulykkesstedet, som blev afspærret i længere tid, indtil en bilinspektør kunne nå frem og undersøge det forulykkede køretøj nærmere.
Foto: Peter Erfurt

Pårørende underettet: Ung mand dræbt og kammerat alvorligt kvæstet ved færdselsulykke

Bil med to unge mænd torpederede bropille i Ans
11. maj 2019, 06.45

112 En ung mand er dræbt er og hans kammerat alvorlig kvæstet efter en ulykke i nat klokken 04.16 ved Ans nord for Silkeborg.

Den dræbte var medpassager i en bil, som ramte en bropille under hovedvej 26.

Midt- og Vestjyllands Politi oplyser, at de pårørende er blevet underrettet, men at man af hensyn til dem ikke på nuværende tidspunkt vil oplyse hverken navn, alder, eller hvor de kommer fra.

Ambulancer og redningsfolk var massivt til stede ved ulykkesstedet, hvorfra den alvorligt kvæstede unge fører af bilen blev overført til Aarhus Universitetshospital i Skejby. Politiet kan endnu ikke oplyse nærmere om hans tilstand.

Uheldet skete på Søgade i Ans, hvor hovedvej A26 er ført over vejen Søgade. Personbilen kom kørende fra Bjerringbro-siden mod Ans, og i viadukten ramte personbilen med stor kraft en af bropillerne, og bilen blev delt i flere dele ved det voldsomme sammenstød.

- Vi koncentrerede i første omgang indsatsen om at få den kvæstede befriet fra bilen, så han kunne komme under behandling og bragt videre til Skejby. Dernæst fik vi spærret indblik til ulykkesområdet af med redningskøretøjer, så vi kunne arbejde uforstyrret med at frigøre den afdøde, fortæller indsatsleder Anders Simonsen fra Midtjysk Brand & Redning.

Det var i forvejen et voldsomt syn, der mødte redningsfolkene på ulykkesstedet, hvor bilen lå skilt i to dele, og hvor bilens motor samt en stor mængde vragdele var spredt ud over arealet.

Der var ingen vidner til selve ulykken. Men vidner har til politiet fortalt, at de bilen forinden var blevet set køre med stor fart, og politiet formoder, at føreren af bilen mistede herredømmet over køretøjet på grund af høj fart. En motorsagkyndig undersøgte på stedet bilen, men Politiet har endnu ikke meddelt, hvad resultatet af undersøgelsen er.


Ordet er dit



Mere 112