Tip os log ind
  • 1/: Masser af musik venter til festivalen 15. juni. På programmet er The Old Barbershop Singers, Thomas Blum, Los Fuegos, John D Band, Crazy By Nature, Blues Buddies, Almost Perfect og Thomas Munk. Her et glimt fra en tidligere festival.
    Foto: Jakob Stigsen Andersen
  • 1/: 08JUN13 Musikfestival for Senhjerneskadede i Hammel.
    Foto: Jakob Stigsen Andersen

Tagdækkervej gør klar til ny festival

Landets eneste festival for senhjerneskadede går løs 15. juni for 9. gang
08. maj 2019, 14.07

HAMMEL Skanderborg har »Den smukkeste«. Men Hammel har til gengæld den helt igennem mest rørende festival.

Sådan siger Marianne Fog Martinsen, en af hovedkræfterne bag landets eneste musikfestival for senhjerneskadede, om denne festival, som nu for 9. gang gennemføres ved døgn-og dagtilbudet på Tagdækkervej i Hammel.

- Vores borgere ønsker at få os sat på Danmarkskortet. Vise de er her. Så andre ligestillede har mulighed for at komme og deltage i en festival, hvor tårer fældes blandet i smil, grin, sang og dans, siger hun.

Sang og musik spiller en meget stor rolle i hverdagen på døgn- og dagtilbudet for senhjerneskadede på Tagdækkervej.

Så det ligger lige for at arrangere sin egen musikfestival, og det gør Tagdækkervej nu for 9. år i træk - med den eneste festival af sin slags i landet.

Det foregår 15. juni med et program, der starter tidlig formiddag og slutter ved aftenstide. Det hele spænder af på parkeringspladsen foran institutionen, og der er et bredt musikudbud i vente - lige fra barbershop til blues, rock, pop og folk.

Alle er velkomne, og undervejs der kan købes lidt godt at drikke og spise på festivalpladsen.

- Vi bruger i hverdagen masser af musik i borgerens genoptræning og vedligeholdelse. Det er både individuel musikterapi og fællessang, hvor mange borgere - selv de, som ikke har sprog - synger og træner deres sang, fortæller Marianne Fog Martinsen, der er socialpædagog og en af hovedkræfterne bag festivalen.


Alberte kigger forbi

Hver måned holdes der livekoncert i huset, hvor bands optræder, ofte af velgørenhed. Lørdag 25. maj kan brugerne eksempelvis se frem til en koncert med Alberte Vinding.

Musikfestivalen fylder også meget i hverdagen på stedet. På ugebasis holdes festivalmøde, hvor planerne udvikles og snakkes igennem.

- Det er vigtigt, at borgerne er med i alt, hvad der foregår - bestemme bands, booke fadøl, skrive ansøgninger til sponsorer osv. Det giver dem stor succes, højt selvværd og øget livskvalitet, at de på trods af at de ikke kan arbejde mere, grundet erhvervet senhjerneskade, fortsat har vigtige opgaver at tage sig af. At de føler de er en del af noget, fortæller Marianne Fog Martinsen.


- En rød tråd

- Vores festival fylder derfor meget hele året, da vi allerede efter festivalen er afholdt, begynder at forberede den næste. Vi bruger også megen tid på at gense videoklip af musikerne, se billeder og genfortælle hvad der blev aftalt sidste gang, da de fleste af borgerne er udfordret på hukommelsen og har svært ved at huske. Men det giver mening i deres liv, der er en rød tråd hele året for dem.

Festivalen kører rundt via sponsorater, donationer, velgørenhed og frivillighed. Primært sponsoreret af byens lokale firmaer.

En bruger af dagtilbudet på Tagdækkervej sponsorerer på sin egen måde. Han har for fjerde år i træk købt 100 billetter for 10.000 kroner, som han er rundt at forære ligestillede borgere med erhvervet hjerneskade, fordi han mener, de trænger til at komme ud og få en god oplevelse.

Der er også en medarbejder, der i år har valgt at sponsorere 150 t-shirts i økologisk bomuld, fortæller Marianne Fog Rasmussen. sinn


Ordet er dit



Mere Favrskov-Hammel