Tip os log ind
Anholdt

Krogæster nåede ikke langt efter snyd og hærværk

Politiet fik fat i tre af seks personer, som ødelagde indbo og stak af fra regningen på Svostrup Kro. Også Låsby Kro har haft besøg af gruppen
28. februar 2019, 08.52

SILKEBORG/LÅsby Et døgns tid efter at en gruppe indlogerende forlod Svostrup Kro uden at betale for opholdet, blev halvdelen af selskabet onsdag anholdt i Silkeborg.

Da seks personer kørte fra kroen tirsdag, var det uden at betale regningen.

På kroen havde de også ødelagt noget tapet, en lampe, en spinderok og en billede.

Men onsdag klokken 13.45 spottede en politipatrulje på Borgergade i Silkeborg den Mercedes, som tre af krogæsterne var kørende i.

De blev alle anholdt og sigtet for Svostrup Kro-sagen.

I bilen lå desuden stjålne nummerplader, som tidligere havde siddet på den sorte BMW, som medgerningsmændene var kørende i til og fra kroen.

Føreren af bilen var en 36-årig kvinde fra København. En narkotest viste, at hun var påvirket af kokain og amfetamin. Så hun blev taget med patruljen for at give en blodprøve.

De to medsigtede var to mænd på 22 og 26 år.

Men det er ikke kun Svostrup Kro, som har haft besøg af dem. Ifølge politiet har de natten til onsdag overnattet på Låsby Kro, hvor de ligeledes efter morgenmad stak af fra regningen.

Det en var en nøgle i lommen på en af de anholdte, som afslørede, at de havde været på Låsby Kro.

Mens der på Svostrup Kro var seks personer på spil, var der kun fem på Låsby Kro, oplyser politiet.


Ordet er dit



Mere Ry-Galten