Tip os log ind

Bilbrand er slukket

Motorvejen mellem Pårup og Silkeborg er atter helt farbar
22. februar 2019, 18.04

SILKEBORG Selvom halvdelen af bilen stod i flammer, da brandfolkene fra Midtjysk Brand og Redning nåede frem til en brændende bil midt på broen over Funder Å-dal i retning mod Silkeborg, så fik de hurtigt bugt med flammerne.

Og efter at der var opstået en lang bilkø i de tre kvarter, bilen brændte, så blev køen herefter igen forholdsvist hurtigt afviklet.

Ifølge indsatsleder Allan Risbeerg var det et ægtepar, der kom kørende i bilen, da de hørte en mærkelig lyd fra motoren.

Det fik dem til at holde ind til siden og åbne motorhjælmen, og her kunne de se, at en brand var under udvikling. De forsøgte først at slukke den med vand fra en flaske, men da det var forgæves gik de i sikkerhed og tilkaldte brandvæsenet.

Ingen personer kom til skade ved branden.


Ordet er dit