Tip os log ind
Bilen brændte kraftigt. Foto; Allan Nordén Pallesen

Bil i brand på motorvejen

Personbil brudt i brand på motorvejen ved Silkeborg lige ved Hørbylunde Bakker
22. februar 2019, 17.09

SILKEBORG Der er i øjeblikket kø på motorvejen ved Silkeborg hele vejen på strækningen i retning fra Pårup mod Silkeborg.

Det skyldes, at der er udbrudt brand i en personbil, og i øjeblikket er brandfolk fra Midtjysk Brand og Redning i gang med slukningsarbejdet.

Man kan dog passere i det ene spor.

Bilen var på vej mod Silkeborg, da den begyndte at brænde, og chaufføren fik holdt ind til siden på motorvejsstrækningen hen over Funder Å-dal.

I følge de foreløbige oplysninger fra Politiet i Silkeborg, er ingen personer kommet til skade.

Mja.dk følger op.


Ordet er dit