Tip os log ind
Karlo Brondbjerg.

Stop det prostituerende menneskesyn

18. januar 2019, 13.20

PROSTITUTION Et folketingsflertal med børne- og socialminister Mai Mercado (K) i spidsen vil ligestille prostitution med almindelige arbejdsvilkår. Dvs. at unge drenge/mænd sammen med kvinder skal sikres arbejdsløshedsunderstøttelse, hvis kundegrundlaget i sex-industrien er svigtende. Hvis dette prostituerende menneskesyn fortsætter, vil man sikkert også om få år kunne komme i erhvervspraktik?

KD finder dette menneskesyn afstumpet.

Er Christiansborg ikke klar over, at forfærdelitg mange af disse mennesker får ødelagt deres følelsesliv, og at danske love giver kriminelle gode rammer til at tvinge slaver til at prostituere sig i Danmark. Den lykkelige luder er nærmest en myte, og et dybt spor af stofmisbrug og menneskelig ødelæggelse præger området.

Kristendemokraterne siger, at det ikke er en menneskeret at have fri adgang til købesex.

Ligesom resten af Norden skal vi forbyde købesex ved at kriminalisere kunderne hertil. Til lykke til Oslo, hvor gadeprostitutionen er halveret og menneskehandlen næsten stoppet.

Vi kan gøre det samme i Danmark, men det kræver politikere, der tør tage ansvar.


Ordet er dit



Mere Debat