Tip os log ind
KIF'erne var i røde Knæk Cancer-trøjer i dagens anledning. Her jubler KIF'erne over målet til 2-1.
Foto: Peter A. Sørensen

Kjellerup IF satte føring over styr

KIFerne var på vej mod første sejr, men måtte nøjes med et point
20. oktober 2018, 15.21

FODBOLD Kjellerup IF må stadig se langt efter sæsonens første sejr. I lørdagens bundopgør mod Odder var den ellers længe inden for rækkevidde, men KIFerne måtte nøjes med 2-2.

Hjemmeholdet fik en skidt start. Allerede efter 16 minutter kom gæsterne i front, da Mathias Christensen sendte en tilfældig ripost i nettet.

Kun seks minutter senere kom udligningen imidlertid, da Mathias Færge udlignede, og efter 25 minutter fik KIF'erne så et straffespark i den yderste billige afdeling. Det sendte Christopher Denius i nettet til en føring på 2-1.

Inden pausen havde Denius en stor mulighed for at øge, men det blev ved 2-1.

Anden halvleg blev mere afdæmpet affære i de første 25 minutter. KIF'erne havde imidlertid to store tilbud til Mathias Færge og Christoffer Denius, som begge kunne have lukket opgøret.

Det skete ikke, og så skiftede kampen helt karakter. Odder fik et hav af hjørnespark og farlige situationer, og med godt 10 minutter igen kom udligningen efter en høj bold ind i feltet. Nikolaj Nielsen headede bolden i mål.

Efterfølgende sad Odder tungt på opgøret, men gæsterne kom ikke til de helt store tilbud. Og så endte det 2-2.


Ordet er dit



Mere Sport