Tip os log ind

Jernstang borede sig gennem bils forrude

12. september 2018, 08.50

brande Der kunne have kostet liv og førlighed, hvis der havde siddet nogen på passagersædet.

Politiet er ikke i tvivl efter et trafikuheld tirsdag formiddag på Dørslundvej i Brande.

Her kom en 53-årig mand fra Brande kørende i sin varebil med åbent lad, og bag ham kørte en 34-årig mand fra Ikast i sin personbil.

Under kørslen løsnede en massiv jernstang på 40 centimeter sig fra varebilens lad og fortsatte gennem forruden på personbilen og borede sig ind i passagersædet.

Politiet blev tilkaldt og kunne konstatere, at begge bilister var uskadte, men dybt rystede over hændelsen.

Den 53-årige chauffør af varebilen kan nu se frem til en pæn bøde for at undlade at fastgøre sin last på en forsvarlig måde.


Ordet er dit



Mere 112