Tip os log ind
  • 1/: Hamborg er en smuk by - ikke mindst i december måned, hvor de mange julelys oplyser byen på hyggeliste vis. Tag på opdagelse og nyd de mange muligheder krydret med et glas glühwein og et kræmmerhus med brændte mandler.
  • 1/: Der findes mange forskelligartede julemarkeder i Hamborg - rejselederen fortæller og viser vej.

Læserklubben juler i Hamborg

Tre herlige decemberdage Hamborg. Foruden de flotte julemarkeder oplever vi byen på en tretimers sightseeingtur. Vi får også en rundvisning i Schleswig Domkirke samt nogle timer i den smukke gamle by på turen 3.-5. december
09. september 2018, 08.00

Tag med Læserklubben og Skave Turistfart på nogle skønne decemberdage i Hamborg.

Tysklands nordlige »hovedstad« overrasker mange positivt med sine mægtige gader, flotte parker, palæer og mange kanaler. Byen er en af de rigeste i landet, hvilket man ret hurtigt fornemmer, navnlig i midtbyen.

Hafencity, en ny bydel ved havnen, byder på rigtig spændende arkitektur. Bydelen er dog et langvarigt projekt, som først forventes helt færdigt omkring år 2025.

Når man tænker Hamborg, tænker de fleste også havn, og det er der ikke noget at sige til. Havnen i Hamborg er nemlig den andenstørste i hele Europa, og håndterer flere millioner containere.

Generelt er byen bare omgivet af vand, hvilket også kan ses på antallet af broer, der når op på omkring 2500. Byen har faktisk flere broer end Amsterdam og Venedig tilsammen.

Hamborg er en utrolig spændende by med et hav af tilbud, og julen er helt slået igennem ligegyldigt, hvor i byen du befinder dig.


Den helt store bytur

Afgang med bussen fra Herning, Ikast og Silkeborg mandag 3. december mellem klokken 07 og 08. Kaffe/te og rundstykker serveres i bussen, mens vi begiver os sydpå.

Allerede ved ankomsten til byen skal vi ud og mærke julestemningen. Vi mødes med vores dansktalende lokalguide, der tager os med på den helt store tur.

Tre timers rundtur i den 1200 år gamle by får vi nu. Vi oplever nogle af byens største seværdigheder såsom det berømte rådhus, Hafencity, det nye kulturelle vartegn - Elbharmonie og meget andet. Der bliver et stop ved St. Michaeliskirche med den fantastiske udsigtsplatform i 106 meters højde.

Herefter er der indkvartering. Vi har reserveret værelser hos Novum Style Hotel Hamburg centrum, et godt udgangspunkt for vores besøg med den centrale placering.


Fællesmiddag lørdag

Rejselederen arrangerer fælles middag om aftenen på en god lokal tysk restaurant i gåafstand fra vores hotel. Der bliver serveret en to-retters menu og egenbetalingen er 160 kroner, for de, som vil deltage. Middagen skal bestilles og betales hjemmefra.

Tirsdag er der morgenbuffet og en hel dag til fri disposition i en by, der har alle muligheder.


Forskellige julemarkeder

Besøg et af de mange museer, tag en havnerundtur, besøg det fantastiske Miniature Wunderland, gå en tur under den gamle Elbtunnel eller/og nyd de mange forskelligartede julemarkeder.

Det største og mest imponerende af markederne ligger foran det historiske rådhus. Men også julemarkedet ved Mönckebergsgtrasse er et besøg værd med cirka 150 salgsboder.

Santa Pauli er vel nok det mest usædvanlige julemarked af dem alle. Her smelter grænserne sammen med de traditionelle juletraditioner og det frivole kvarter. Weisser Zauber auf dem Jungfernstieg fascinerer med dets unikke julebelysning.

Søger man ro og eftertænksomhed, så er julemarkedet ved St. Petri-kirken det helt rigtige.

Den maritime stemning findes ved Hafencity, i Ûberseequartier eller ved Nordische Weihnachten am Hafen, med lækkerier fra hele Skandinavien.

Det er eventyrtid på Binnenalster, hvor eventyrskibene har lagt til.

Rejselederen hjælper gerne med planlægningen og har helt sikkert mange andre forslag til oplevelser i den juleudsmykkede storby.

Onsdag når morgenmaden er spist, pakker vi bussen, og kører til Schleswig. Nordens ældste by er altid et besøg værd, bestemt også i julemåneden.


Omvisning i Domkirken

Vi tager en privat rundvisning i den fantastiske domkirke, der blev opført omkring år 1030, og opførelsen kom til at strække sig over flere hundrede år.

Det spektakulære bygningsværk er imponerende og man kan ikke undgå at blive ret duperet, når man tænker på, hvordan de fik det opført.

Herefter har vi et par timer på egen hånd til at nyde Nordeuropas ældste by. Lige bag domkirken ligger flere hyggelige restauranter og cafeer, og der er naturligvis masser af julestemning i Schleswig også med julemarked i mange gader med boder.

Herefter går turen igen mod den danske grænse, og vi når grænsekøbmanden hen på eftermiddagen, hvor der er mulighed for de sidste indkøb samt at købe lidt mad, hvis sulten har meldt sig på hjemturen.

Omkring klokken 19.30-20.30 er vi hjemme igen efter en skøn juletur, hvor julehumøret med sikkerhed er kommet i hus.


Prisen er

Prisen for denne juletur er for avisens abonnenter 1895 kroner per person i dobbeltværelse. Ikke-abonnenter betaler tilsvarende 1995 kroner. Eneværelsestillæg på 550 kroner.

I prisen er inkluderet:

Buskørsel

Rejseleder på hele turen

Morgenkaffe med rundstykker

Lokalguide i Hamborg

Tre timers sightseeing

Lokalguide i Slesvig Domkirke

To nætter på centralt hotel i Hamborg

To gange morgenmad

Tilmelding til Læserklubben på mail@laeserklubben.dk eller på tlf. 96263756-57/87228469


Ordet er dit



Mere Læserklub