Tip os log ind
Overlæge Liv Gøtzsche, overlæge på Akut Hjerteklinik på Regionshospital Randers, står fra den 10. september klar til at hjælpe borgere fra Favrskov Kommune med akutte hjertesygdomme.
Foto: Helle Brandstrup Larsen.

Akuthjælp i Randers for Favrskov-borgere

Fra på mandag vil borgere i Favrskov Kommune med en akut hjertesygdom blive sendt til en ny klinik på Regionshospitalet Randers
07. september 2018, 21.08

Favrskov Fremover vil borgere i Favrskov med en akut opstået hjertesygdom blive sendt til Regionshospitalet Randers. På mandag 10. september slår hospitalet dørene op for Akut Hjerteklinik, der skal undersøge og behandle akut syge mennesker med mistanke om hjertesygdomme. Det er borgerens egen praktiserende læge, der via aftale med klinikkens speciallæger kan henvise til hjerteklinikken. - Vi ser frem til at åbne Akut Hjerteklinik, hvor vores hjertemedicinske læger og sygeplejersker står klar til at tage imod borgere, der pludseligt oplever akutte hjerteproblemer, fortæller overlæge Liv Gøtzsche, Akut Hjerteklinik på Regionshospitalet Randers.


Hurtig afklaring

Klinikken er blandt andet blevet oprettet, så det er muligt for borgeren at modtage hurtig behandling og undgå unødig indlæggelse.

- For nogle patienter vil akut indlæggelse stadig være nødvendig, men det vurderer vi i hvert enkelt tilfælde i samråd med hospitalets hjertemedicinske personale. Vi forventer, at de fleste akut syge borgere med mistanke om hjertesygdom nu vil kunne gå direkte i Akut Hjerteklinik i stedet for at blive indlagt på hospitalet, og at de her vil opleve en kompetent og hurtig afklaring på deres hjerteproblemer, fortæller Thomas Clausen, praktiserende læge hos Lægerne Tronholmen i Randers. Den nye klinik er kun åben i dagtimerne og for borgere med henvisning fra læge. Derfor skal der ringes 112, hvis der opstår blodpropper i hjertet.


Ordet er dit



Mere Favrskov-Hammel